Sæt din kørebog på autopilot
Tilmeld dig
2 december 2024 - 5 minutters læsetid

Guide til kørselsgodtgørelse

Velkommen til vores guide til skattefri kørselsgodtgørelse i Danmark. Vi har samlet den vigtigste viden om de danske regler – og sat dem overskueligt op. 

I løbet af guiden kan du klikke dig videre til mere dybdegående artikler, så du kan finde præcis den viden der er vigtig for dig lige nu. 

Kørselsgodtgørelse er til dig der bruger din private bil til erhvervskørsel. Reglerne gælder både for dig som er lønmodtager og er stort set de samme for dig som er selvstændigt erhvervsdrivende. Dog er der nogle ekstra muligheder og regler for kørselsgodtgørelse for selvstændige, som vi har samlet til dig i en separat guide. 

Hvis du er arbejdsgiver, så vil vi anbefale dig at læse den guide vi har lavet til arbejdsgivere.  

Vi har også skrevet en guide til kørselsgodtgørelse for arbejdsgivere, hvor du kan læse om dine muligheder for at godtgøre dine medarbejderes arbejdskørsel. 

Hos Driversnote har vi udviklet en elektronisk kørebog der kan hjælpe dig med at holde et kørselsregnskab som SKAT ikke kan sætte en finger på. Det er den bedste måde at spare både tid og penge på din erhvervskørsel. 

Kørselsgodtgørelse og befordringsgodtgørelse

Før vi går i gang skal vi lige have fraserne på plads. Kørselsgodtgørelse, befordringsgodtgørelse, kilometerpenge og kørselspenge er alle ord for den samme ting. Så hvis du har spørgsmål til befordringsgodtgørelse, så bare rolig, du er kommet til rette sted. 

Det er det dog vigtigt at understrege, at der er forskel på kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag.

Kørselsfradrag, måske bedre kendt som befordringsfradrag, er til dig der har mere end 12 km på arbejde. For at få kørselsfradrag, skal du oplyse din kørsel i din årsopgørelse – du kan læse mere om kørselsfradrag på SKATs hjemmeside.

Driversnote

Sæt kørebogen på autopilot

Betroet af millioner af brugere

Automatiser din kørebog Automatiser din kørebog

Automatisk kørebog med rapportering efter SKATs krav.

Prøv det gratis Prøv det gratis

Det får du svar på i guiden

Der er regler om fx satser og dokumentation, som er nødvendige at kende, hvis man vil have kørselsgodtgørelse og undgå skattesmæk. På denne side vil du få svar på spørgsmål som: 

  • Hvilke ture er berettiget til kørselsgodtgørelse? 
  • Hvor mange penge kan jeg få i kørselsgodtgørelse?
  • Hvordan beskattes kørselsgodtgørelse?
  • Hvordan laver jeg et kørselsregnskab der opfylder SKATs krav?
  • Hvilke fordele er der ved at bruge en elektronisk kørebog? 

Ude i venstre side af skærmen kan du også se flere artikler om de danske regler for kørselsgodtgørelse. 

Hvilke ture er berettiget til kørselsgodtgørelse? 

Kørselsgodtgørelse udbetales af en arbejdsgiver til medarbejdere, der bruger et privat køretøj til erhvervsmæssig kørsel.

Men hvad er erhvervsmæssig kørsel? Det er heldigvis ret simpelt: 

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads, dog højst 60 dage på et rullende år. (60-dages-reglen)
  • Kørsel mellem forskellige arbejdspladser for samme arbejdsgiver. 
  • Kørsel på samme arbejdsplads. Fx på et landbrug eller en byggeplads. 

Hvor mange penge kan jeg få i skattefri kørselsgodtgørelse? 

Kørselsgodtgørelsen udbetales af arbejdsgiveren, som fastsætter satsen pr. kilometer. Denne sats findes ofte i ansættelseskontrakter. 

SKAT sætter dog en sats for hvor mange penge, der skattefrit må udbetales pr. kørt kilometer, og mange arbejdsgivere vælger at bruge SKATs standardsats når de godtgør deres medarbejdere. 

I 2025 er satserne:

Kørsel  Satser 2025
Bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år 3,81 kr./km
Bil eller motorcykel efter 20.000 km/år 2,23 kr./km
Cykel, knallert eller EU-knallert 0,63 kr./km 

I 2024 var satserne:

Kørsel  Satser 2024
Bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år 3,79 kr./km
Bil eller motorcykel efter 20.000 km/år 2,23 kr./km
Cykel, knallert eller EU-knallert 0,62 kr./km 

Herunder vil vi give et eksempel på en udregning af godtgørelse, hvor vi bruger SKATs satser for  2025:

De 20.000 km/år er pr. arbejdsgiver. 

Det vil sige, at hvis du kører 18.000 km for én arbejdsgiver, og 7.000 km for en anden, så vil du skattefrit kunne modtage fuld sats for alle 25.000 km. 

Dit regnestykke vil altså se således ud: 

(18.000 * 3,81) + (7.000 * 3,81) = 95.250 kr. 

Kører du derimod 25.000 km for den samme arbejdsgiver, vil de sidste 5.000 km skulle udbetales til den lavere sats. 

Her ser regnestykket sådan her ud: 

(20.000 * 3,81) + (5.000 * 2,23) = 87.350 kr. 

Hvordan beskattes kørselsgodtgørelse? 

Din kørselsgodtgørelse bliver kun beskattet, hvis din arbejdsgiver udbetaler til en højere kilometersats, end den SKAT har sat. 

Jeg bliver betalt efter SKATs sats

Når din arbejdsgiver godtgør dine udgifter til arbejdskørsel efter SKATs standardsats, så går hele beløbet direkte til dig. Det vil sige at hverken du eller din arbejdsgiver skal betale skat af beløbet.

Jeg bliver betalt mindre end SKATs sats 

Hvis du modtager mindre end SKATs standardsats, så er godtgørelsen også skattefri. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke findes refusion eller lignende for differencen mellem den sats du modtager, og den sats SKAT har sat. 

Jeg bliver betalt mere end SKATs sats 

Hvis satserne derimod overstiger dem SKAT har sat, så er hele beløbet skattepligtigt – medmindre den andel af godtgørelsen, der overstiger SKATs satser, beskattes som almindelig løn.

Jeg modtager ikke kørselsgodtgørelse, selvom jeg er berettiget til det

Udbetaler din arbejdsgiver ikke kørselsgodtgørelse overhovedet, så er du berettiget til kørselsfradrag i stedet. Denne sats er dog markant lavere end satserne for godtgørelse. 

Tilfælde hvor kørselsgodtgørelsen er skattepligtig

Udover de ting vi allerede har dækket, så er det værd at nævne to tilfælde, hvor kørselsgodtgørelsen er skattepligtig; 

  • hvis din godtgørelse er et fast beløb og altså ikke er udregnet efter de kilometer du faktisk har kørt. 
  • hvis du har lavet aftale med din arbejdsgiver om at få mindre i løn, mod at få kørselsgodtgørelse. 

I begge disse tilfælde betragtes godtgørelsen som en del af din løn og beskattes som sådan. 

Hvordan laver jeg et kørselsregnskab der opfylder SKATs krav? 

Helt praktisk er er flere måder at føre kørselsregnskab. Man kan bruge en god gammeldags kørebog, hvor man med sin bedste formskrift tager noter. Man kan bruge en skabelon i fx Excel, eller man kan bruge en elektronisk kørebog som Driversnote appen.

SKAT har en række krav til, hvad din kørebog skal indeholde

  • Dit navn, din adresse og dit CPR nummer
  • Den kilometersats godtgørelsen beregnes efter 
  • En samlet beregning af kørselsgodtgørelsen 

Derudover skal du notere nogle detaljer for hver enkelt køretur 

  • Dato
  • Formål med turen
  • Adresse på din destination og eventuelle delmål på vejen

Du kan læse mere om SKATs krav til kørebøger her. 

Hvilke fordele er der ved at bruge en elektronisk kørebog? 

Der er en grund til at vi ved så meget om kørselsgodtgørelse – vi har nemlig udviklet en elektronisk kørebog. Den er lavet til at hjælpe dig med at opfylde alle krav som SKAT og din arbejdsgiver måtte have til dokumentation af din erhvervskørsel. 

Appen er udviklet til at automatisere så meget af din kørebog som muligt. Dine ture bliver automatisk oprettet med dato, rute og den godtgørelse du er berettiget til. Derfra kan du altid tilføje noter eller rette i din log, både på din computer og din telefon. 

Driversnote har også den fordel, at du altid opdateret på de aktuelle satser og krav. 

Du kan gratis rapportere op til 15 ture hver måned – så kan du se om en elektronisk kørebog er noget for dig. 

Er der noget du ikke fik svar på? 

Du kan få et overblik vores artikler i menuen. Hvis ikke du finder det du leder efter, så skriv endelig til os at vi har overset noget.

Træt af din håndskrevne kørebog?

Nem. Korrekt. Befriende.

Auto-track ture
Klassificér ture
Rapporter efter til SKATs krav
Prøv det gratis Prøv det gratis

Indholdet på Driversnotes hjemmeside præsenteres udelukkende til informationsformål. Hjemmesiden indeholder ikke råd eller anbefalinger af nogen art, og hjemmesiden kan ikke bruges som grundlag for nogen beslutning eller handling. Du opfordres til at konsultere professionelle rådgivere inden for det relevante felt med hensyn til anvendeligheden af ​​et bestemt aspekt af indholdet.