Forbind din kørebog til Dinero

Dinero Pro-brugere med enkeltmandsvirksomhed kan let og hurtigt overføre kørselsbilag til deres regnskab med denne integration.

Sæt integrationen op på 2 minutter

  1. Log ind på Driversnote.dk
  2. Åben Indstillinger og vælg Integrationer
  3. Find Dinero integrationen og tryk Forbind
  4. Vælg Accepter for at give Driversnote adgang
  5. Tryk Forbind for at bekræfte virksomhedsnavn og konti

Det var dét! Du kan du overføre dine kørselsbilag til dit regnskabssystem med ganske få klik.

Her er en kort video der viser, hvordan du sætter integrationen op, så du kan overføre dine rapporter til Dinero.

 

Hvis ovenstående trin ikke virker, så kan du kontakte vores kundeservice via support@driversnote.dk

Hvad betyder kontonumrene?

Når du sætter integrationen op har vi udfyldt kontronumre for dig. Dem kan du selvfølgelig ændre, så din kørsel bliver bogført præcis som du foretrækker. Herunder kan du læse hvad de to forhåndsvalgte konti betyder:

Konto 7190 - Biludgifter efter statens takster
Dinero har, pga. den nye kontoplan fra det offentlige, valgt denne konto specifikt til kørselsfradrag i en personligt ejet virksomhed.

Konto 60120 - Mellemregninger
Ejere af personligt ejede virksomheder må ikke udbetale kørsel til sig selv, men kan i stedet opnå et fradrag i deres skattepligtige indkomst i virksomheden. Derfor skal modposteringer ske til en mellemregningskonto.

Sådan overfører du kørselsbilag

Når du har sat Driversnote - Dinero integrationen op, kan du overføre kørselsrapporter til dit regnskab ved at vælge Dinero under download-mulighederne. Så nemt er det! 

Kilometergodtgørelse for ansatte og ejere i selskaber (ApS, A/S osv.)

Dette klares typisk over lønsystemet, hvor godtgørelsen udbetales sammen med normal løn.

Hvis udbetalingen skal ske separat, kan beløbet udbetales med det samme ved at lave en postering i regnskabet hvor Modkonto-feltet udfyldes med "55000 - Bank".

Pengene skal derefter overføres til modtager via netbank.

Kørselsgodtgørelse for enkeltmandsvirksomheder - værd at vide

Du kan læse alt om regler, satser og om dit skattefradrag i vores guide til kørselsgodtgørelse for selvstændige.